Leder du efter dit næste drømmehus, og har du svært ved at finde et hus, der lever op til alle dine ønsker? Så er det måske nu, du skulle overveje at bygge nyt hus, hvis du allerede har finkæmmet boligmarkedet flere gange. Der kan være mange fordele ved at bygge nyt. Det er for eksempel bedre energimærke, ingen slitage eller behov for akutte forbedringer. Men det at bygge nyt er for mange det samme som at vinke farvel til et hus med sjæl og charme. Men det behøver ikke være sådan. For du kan sagtens bygge nyt hus i gammel stil. På den måde kan du kombinere charmen fra den gamle byggestil med de mange fordele ved et nybyggeri. Du får den bolig, du ønsker dig, ligesom du med et nybygget hus ikke behøver gå på kompromis med sjæl, charme og gammel stil.
Lad dig inspirere af gammel stil
Når man skal bygge nyt, så er der forskellige byggestile, som du kan tage udgangspunkt i. Det de fleste nok forbinder med et hus i gammel stil er den velkendte murermestervilla. Det er som sådan ikke nogen specifik byggestil, men det er blevet betegnelsen for det traditionelle og klassiske enfamiliehus. Det er solide murede bygninger, der har et enkelt og stilfærdigt udtryk af gammel stil, som oftest er opført som huse i halvanden eller to plan fra 1915 til 1930. Derfor kan du med fordel tage udgangspunkt i stilen fra en murermestervilla, når du skal bygge nyt hus i gammel stil, da du vil kunne kombinere charmen fra en gammel stil med praktikken, indretningen og funktionaliteten af et nyt hus.
Det er detaljerne, der er den overbevisende faktor
Der er mange forskellige ting, du kan overveje, når du skal bygge nyt hus i gammel stil. Og det behøver ikke alt sammen at være overvældende. Det er her, at detaljerne spiller en stor rolle. For skal du have et nyt hus med en overbevisende gammel stil, så skal du gå uden om nutidens moderne valg af materialer. Sørg derfor for at vælge romantiske og klassiske vinduer med sprosser i hvid frem for de store, moderne gulv til loft vinduer. Du kan også vælge at få muret gesims i stedet for udhæng på taget. Husk på, at når man bygger nyt hus i gammel stil, så handler det om helheden. Så alle ting, især det, der er afgørende for husets ydre udseende, skal spille sammen for at kunne give et overbevisende indtryk af et hus med gammel stil.