Hustype

Murermester villa

På denne side kan du læse alt, hvad du har behov for at vide omkring murermestervillaen. Vi håber, at du finder svar på dine spørgsmål.

Hvad er en murermestervilla?

En murermestervilla er en af de mest kendte hustyper i det danske land. Du kan ikke undgå at få øje på denne hustype, når du kører gennem byen. Her får du en bolig, som er robust, enkel og tidsløs. Murermestervillaen er altid bygget med øje for de små detaljer. De fleste af denne slags huse har flere etager og mange har endda også en kælder. Som navnet afslører, er murermestervillaen oftest bygget i mursten.

Hvad er fordelene ved en murermestervilla?

Det er tydeligt at se, at murermestervillaen er bygget af en person med forstand på håndværk. Det er solide bygningsværker, som vil kunne danne rammen om et hjem langt ud i fremtiden. Derudover får du en villa med et alsidigt og klassisk udtryk, som næppe vil gå af mode inde for de næste mange år. Som ejer af en murermestervilla kan du ofte tilpasse rummene præcis, som du lyster. Det er meget typisk, at man i villaerne f.eks. har lavet et køkkenalrum eller tilføjet et værelse eller to. 

Den absolut største fordel ved at bo i en murermestervilla må dog være arkitekturen. Du bor i en hustype, som mange familier har elsket gennem tiden pga. den gennemtænkte indretning af rum og lys.

Hvad er ulemperne ved en murermestervilla?

Selvom villaen er bygget i solide materialer, som ældres flot, kræves der en del vedligeholdelse, hvis du vælger at investere i denne type hus – medmindre du vælger at bygge helt nyt. Hvis du har købt en ældre murermestervilla, vil du typisk være nødsaget til at lægge en del penge i renovering af vinduer, døre og eventuelt tag.

Hvis du har forelsket dig i en eksisterende murermestervilla, så skal du også overveje, om den i fremtiden vil være stor nok til dig og din families behov. Det kan nemlig ofte være en udfordring at lave en tilbygning til denne hustype, da arkitekturen er meget afrundet og færdig i sit udtryk. 

Tilbygning til din murermester villa

Hvis du alligevel har valgt at du vil lave en tilbygning til din murermestervilla, så er der nogle ting, du skal have med i overvejelserne:

Hvad er dine behov?

Her det vigtigt, at du aflægger hele familiens behov. Det kan være, at I kun har brug for ét enkelt ekstraværelse. Måske drejer det sig om mere plads i stuen. Det vigtigste er, at I kigger et stykke frem i tiden, når behovene fastsættes, så I ikke skal bygge igen om 5 år. 

Antallet af kvadratmeter er også væsentligt at overveje. Hvis jeres behov kræver en større tilbygning, bør I måske overveje, om tilbygningen kan placeres et andet sted på grunden i stedet for at være en forlængelse af huset.

Hvor meget af den oprindelige arkitektur skal bevares?

En tilbygning kan kræve en professionel arkitekt, hvis I ønsker at bevare eller komplementere det nuværende udtryk i jeres bolig. Der kan være materialer, som spiller bedre med mursten end andre – og måske løsninger, som I ikke har kunnet se. Arkitekten vil typisk kunne guide jer i den rigtige retning