Byg nyt hus
Arkitekt
Når man står og skal bygge sit drømmehus kan det hurtigt blive uoverskueligt. Derfor kan det være en god ide at hyre en arkitekt. Ligesom de fleste får hjælp i form af håndværkere til at stå for byggeriet, kan det være en god idé at få hjælp af en professionel til at skabe og realisere sin vision. En arkitekt er med til at planlægge byggeriet af drømmehuset, såvel som at skabe overblikket over, hvordan processen kommer til at foregå. En arkitekts primære job er at gøre dine nybygger drømme til virkelighed. Udover at realisere nybygger drømmen, vil en arkitekt også kunne byde ind med deres egne forslag til, hvordan man skaber et stilfuldt og unikt nybyggeri. At gøre brug af en arkitekt er derfor en god måde at sørge for at netop din nybygger drøm bliver til virkelighed. En arkitekt fungerer som din sparringspartner i nybyggeri drømmen.
Hvad er en arkitekt?
Hvis man søger på ordet arkitekt, kan det hurtigt blive uoverskueligt at finde ud ad, hvad en arkitekt egentligt laver, da det i dag har udviklet sig til at være en bred betegnelse. Helt simpelt så kommer ordet arkitekt fra Grækenland og betyder bygmester. Det betyder altså at en arkitekt har mange opgaver på et byggeprojekt. Udover at hjælpe med planlægningen af et byggeri består en arkitekts job også i at få byggeriet udført. En arkitekt hjælper med at sikre at det hele er på plads i forhold til det budget i lægger sammen. Det kan eksempelvis være at tjekke håndværkertilbud, sørge for at de rigtige byggetilladelser er på plads, såvel som at sørge for at boligen ikke inkluderer nogle fejl eller mangler. En arkitekt kan sammensætte en overskuelig tidsplan for byggeriet til dig og står også for at tidsplanen bliver overholdt, så din drømmebolig står klar til tiden. En arkitekts arbejde kan blandt andet også bruges til at fremtidssikre din bolig, hvis nu du skulle få lyst til at bygge om uden at starte på ny eller flytte. Udover at hjælpe til med byggeriet, så kan det også være nemmere at sælge et hus til en højere værdi, hvis det er tegnet af en arkitekt.
Hvad koster en arkitekt?
For mange nybyggere kan ordet arkitekt godt lyde uhyggeligt, da mange ved at de medfører en ekstra udgift til byggeriet. En arkitekts pris varierer dog fra arkitekt til arkitekt, samt fra arkitektfirma til arkitektfirma. De fleste arkitekter findes som regel i et arkitektfirma, selvom der også findes selvstændige arkitekter. De fleste arkitekters pris varierer som regel fra 800 kr. til 1600 kr. i timen inklusive moms. Ved mange arkitektfirmaer kan der dog arrangeres en fast pris til en opgave, alt efter hvor stor og krævende opgaven forekommer, samt hvilken rolle arkitekten skal spille i processen. Skal arkitekten stå for hele byggeriet eller skal de kun være med i planlægningsdelen? At hyre en arkitekt behøver derfor ikke at være en stor omkostning i ens byggebudget, hvis man selv har styr på håndværkertilbud, hvilke materialer der skal bruges, osv.